Øreklinikken Helsevej i Stenløse

Typer af høretab

De korte beskrivelser nedenfor giver dig en ide om forskellen på de forskellige typer af høretab, og hvad der forårsager dem.

Aldersrelateret høretab
Efterhånden som vi bliver ældre, mister nogle af os evnen til at høre svage, høje lyde. Fuglesang kan man leve uden, men at klare sig, når man mister nogle af talens byggeklodser, er langt mere udfordrende. Det kan komme snigende langsomt, men til sidst vil det alvorligt påvirke personens evne til at kommunikere. Derfor er det vigtigt, at behandlingen startes så hurtigt som muligt.

Høretab forårsaget af støj
Denne type høretab er forårsaget af overeksponering for kraftige lydniveauer. Over hele verden oplever mennesker stadig mere støj. Det truer hørelsen hos militærpersonale, politimænd, bygge- og fabriksarbejdere, landmænd, tandlæger og institutionspersonale - for bare at nævne nogle få. Koncerter og mp3-afspillere kan også skade hørelsen.

Konduktive høretab
Konduktive høretab skyldes problemer i det ydre øre og mellemøret, som kan forhindre, at lyde ledes frem til det indre øre. De mest almindelige årsager kan være ophobning af voks i øregangen, bristede trommehinder, væske i mellemøret eller beskadigede eller ødelagte øreknogler (knogler i mellemøret). I mange tilfælde kan denne type høretab behandles kirurgisk.

Sensorineurale høretab
Denne type høretab opstår, når de sarte sanseceller eller nervefibre i det indre øre bliver beskadigede, og lydens overførsel til hjernen forringes. De mest almindelige årsager til sensorineurale høretab er den naturlige ældningsproces eller eksponering for kraftig støj. Tilstanden er i de fleste tilfælde permanent.